Ambivalente ambitioner

Posted on June 18, 2007.

Jacob Sparre Andersen skriver om Fri adgang til information fra det offentlige:

»Jeg mener at det er på tide at vi i Danmark stiller nogle generelle krav til det offentliges brug af EDB i demokratiets tjeneste. ...«
Dette er en modificeret udgave af en artikel Jacob skrev for næsten 10 år siden. På den baggrund synes jeg det kunne være interessant at puste lidt til gløderne i en diskussion der har udspillet sig i nogen tid.

Vi i open source-samfundet har to modstridende interesser:

Open source-brugere tilhører, for flertallets vedkommende, trods alt en form for ekspertskare i den forstand, at langt de fleste af de systemer de benytter sig af fordrer, at man er på mere end brugerniveau når man går i gang.

Hvis ikke Jacobs artikel skal være lige så nagende aktuel om 10 år som den er i dag, kan jeg ikke se anden udvej, end at vi bider i det sure æble, kridter skoene, og giver den en skalle i græsrodsbevægelsen for fundamentalistisk open source-markedsføring.

Hvis monopolet skal svækkes, tror jeg det er os der skal endnu mere på barikaderne for at råbe folk op. Jeg kan i hvert fald ikke finde et bedre alternativ.

Kan du?