Jesper Nyerup

Om forskellen p� lov og kultur. Og flag.

Sat, 07 Apr 2012 09:45:00 CEST

Jeg er dansk. Det er jeg stolt af. Jeg holder meget af Dannebrog - jeg synes faktisk, mit land har Verdens smukkeste flag.

Derfor tilst�r jeg ogs�, at jeg var en lille smule forknyt, da jeg f�rste gang l�ste om Radikales forslag til en liberalisering af flagloven. Jeg synes vi har en god, varmende flagkultur i Danmark, og Dannebrog er p� �n gang et meget subtilt, men samtidig ogs� uhyre kraftfuldt, symbol p� h�jtidelighed, festlighed og f�lleskabsf�lelse.

Men knap havde jeg n�et at t�nke den tanke til ende, f�r det gik op for mig, at det netop ikke er vores flaglov jeg er stolt af - men vores flagkultur. Og den er jeg ikke et sekund nerv�s for, at vi s�tter overstyr, bare fordi vi l�sner loven omkring den.

Vi vil stadig flage for vort land p� befrielsesdagen, for vores k�re, n�r de bliver gift eller har f�dselsdag, p� halv stang n�r de g�r bort, for vores soldater og fodboldspillere n�r de g�r os stolte ude i Verden, og for solen n�r den skinner. Alt sammen med Dannebrog.

Men selv om vi g�r det, og det g�r os stolte og bevidste om, at vi er danske, g�r der alts� ingen sk�r af mig, hvis min amerikanske kollega f�r lov at hejse the Stars and Stripes til Thanksgiving eller den fjerde juli, hvis hele mit nabolag hejser�T�rk Bayragi for at fejre ramadanen eller valget til det tyrkiske parlament, eller endda hvis samtlige flagst�nger i hele Danmark hejser den norske fane, n�r en forstyrret klovn beg�r massemord.

Det tror jeg sagtens Danmark kan rumme. Jeg tror ikke det vil f� f�rre mennesker til at flage med Dannebrog -tv�rtimod. Jeg tror heller ikke det vil f� f�rre mennesker til at f�le sig danske. Til geng�ld tror jeg det vil g�re det en lille smule nemmere for en masse mennesker, at vise, at de ogs� elsker et andet land, udover Danmark.

Men fremfor alt tror jeg, det vil hj�lpe Danmark og danskerne til at forst�, at der er langt mere stolthed i at bryste sig af sin kultur, end at gemme sig bag sine love.�

Happy New Year

Mon, 02 Jan 2012 01:10:00 CET

I enjoyed 2011.

My kids are growing steadily, and seem to enjoy themselves and their new social circle here in M�l�v, where we’ve lived for a year and a half now. Maise (turning six next week) is starting school this fall, and is very much looking forward to it.

My team at work got some pretty cool goals under the belt during 2011. Even if stuff seems to take forever when you’re in the middle of it, you actually get somewhere when you look at the grander scheme of things. I’ve also got a lot of interesting stuff ahead of me in the year to come, so work shouldn’t get boring the first few months.

Anette’s still pregnant, and we’re expecting a boy at the end of winter - I’m keeping my fingers crossed that we’ll avoid February 29th.

I have a recurring new year’s resolution about �drinking more champagne�, which I’ve pretty much failed again last year. I’ll give it another go in 2012. It’s also occurred to me, that I’ve never seen a national football match (soccer, to you guys outside Europe) up close and personal, so a second resolution is to do that before 2013.

A third one could be to go to bed earlier…

K�re I, O og �

Mon, 29 Aug 2011 06:00:00 CEST

Jeg bem�rkede under partilederdebatten i g�r aftes, at I alle h�jlydt gjorde opm�rksom p�, at Radikale Venstre og Konservatives nye h�ndslag i bedste fald er ubrugeligt fis i en hornlygte, og under alle omst�ndigheder er et udtryk for panik f�r lukketid. Den ene mente, at stemmer til C var at bestille Helle som statsminister, den anden mente, at arrangementet var en gratis vetoret til C i en ny regering, og den tredje syntes at det hele var lidt for ukonkret til at give politisk mening. I det hele taget var I s�dan set enige om, at historien i hvert fald ikke melede jeres politiske kager.

Men det var s�dan set heller ikke meningen.

En af de gr�lleste svagheder ved et demokrati er mangel p� indbygget kontinuitet – en r�d tr�d som kan trodse trends og populisme, og s�rge for det fulgeperspektiv der er n�dvendigt for at vedligeholde en statsadministration. De sidste 10 �r har v�ret et glimrende eksempel; finanslovene ‘02 til ‘07 er blevet forhandlet igennem af regeringen med Dansk Folkeparti som eneste parlamentariske sikkerhedsn�l, og ‘08 til ‘11 har set lignende tendens, dog med henholdsvis Ny og Liberal Alliance samt Kristendemokraterne ombord.

Selv blandt regeringens egne v�lgere kan man h�re stor utilfredshed med denne strategi. Dels fordi aftalerne gennem tiden er blevet betalt med en, til tider ret h�j, politisk pris som har v�ret sv�r at acceptere. Men sandelig ogs� fordi der ikke skal ret megen realpolitisk sans til at forst�, at hvis en administration f�rer polariseret politik, vil dens opposition v�re tilb�jelig til at g�re det samme n�r den kommer til magten, blot med modsat fortegn. Og den slags er dyrt. B�de de penge der postes i at “rette op p� hinandens fejl” hver 4. eller 8. �r, og ogs� de �konomiske konsekvenser det har, at hele samfundet alt for ofte skal omstille sig til en ny pibelyd, n�r b�lgegangen mellem valgperioderne er s� voldsom.

De nye toner mellem B og C er i mine �jne et fors�g p� at g�re op med den tendens. Aftalen vil – hvis den respekteres p� den lange bane – kunne s�rge for, at skels�ttende beslutninger efter n�ste valg f�r en tvungen forankring p� tv�rs af de to nuv�rende blokke. At de n�ste valgperioder ikke beh�ver v�re et valg mellem status quo for enhver pris p� den ene side, eller at starte fra scratch p� den anden. Og frem for alt, at vi m�ske med tiden kunne f� et Folketing, som skaber langsigtet, politisk funderet lovgivning, snarere end udvandede fl�jbarrikaderinger.

Jeg kan godt se, at man som yderligtg�ende parti i et parlamentarisk system med tradition for mindretalsregeringer, ikke f�r mest muligt for pengene n�r der lovgives henover midten. Dansk Folkeparti har for eksempel dygtigt spundet succes p� de sidste 10 �rs blokpolitik – det samme kunne muligvis siges om Enhedslisten om nogle �r, hvis en ny regering fortsatte trenden. Men selvom det naturligvis drejer sig om hjerteblod for Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten hver is�r, tror jeg trods alt, at Danmark som nation og samfund er bedre tjent med en stabil realpolitik, som forandrer yderpartierne til at v�re stemningsdannere og politiske vagthunde, fremfor korsfarere for m�rkesager som – trods alt – ikke er bredt funderede i befolkningen.

Derfor synes jeg den nye aftale mellem Radikale Venstre og Konservative er et forfriskende, godt og sundt tiltag. Jeg �nsker mig i den grad, at de n�ste mange regeringer – uanset herkomst – ikke ser sig selv som sine forg�ngeres mods�tninger, men i stedet som en ny bes�tning p� kommandobroen, der overtager ansvaret for at holde kursen klar af rev og isbjerge, og undg� samfundshavari.

RAID controller management tools

Sun, 03 Apr 2011 19:28:12 CEST

As you may know, a great deal of what I earn my money on doing, is managing UNIX systems. Different types, though mainly GNU/Linux ones. One of the most important aspects of maintaining high-availablility production systems, is keeping your mind straight at the time of deployment. Thorough procedures for configuring hardware as well as software are essential, even if you only manage a few systems. In the case of failure, you need to feel confident, that the system can be restored in production-consistent state as quickly as possible.

One of the key shortcuts to ensure this, is using tools for controller management, rather than relying on configuring by hand by using the controller’s BIOS setup utility. This eliminates errors, ensures consistent configurations, and speeds up the deployment process, both for new systems and for redeployment of refitted or failed systems.

I know some of these tools, and during the following posts, I plan on writing a bit on the use of the ones I know best. The posts will be somewhat cheat-sheet-ish, and will center around the tasks relevant for deployment, maintenance and error handling. I’ll start off with hpacucli for HP’s SmartArray devices, MegaCli for LSI’s MegaRAID devices, and a small tool called cfggen for simple handling of MPT Fusion devices.

References to the individual posts will be put here, for easy reference. Ideas, comments and corrections are more than welcome. Poke me by mail, through IRC or on Twitter.

RIPE NCC IPv6 course

Wed, 23 Mar 2011 21:21:12 CET

I attended RIPE NCC’s IPv6 for LIRs training course today, and it was both enjoyable and interesting.

The technical level wasn’t very high – as expected from the course outline – but it was a nice opportunity to actually spend some time writing an address plan, talking about transition strategies, and all in all getting rid of some of those irrational anxieties one tend to have about breaking the internet during the adoption of IPv6. On top of this, it’s always nice to see familiar faces, not to mention getting a bit familiar with new ones. Our trainers seemed very competent, and were pleasant company throughout the day.

A few points made and lessons learned:

I’m not as fluent in doing mind conversions between binary and hexadecimal as I am between binary and decimal, when I’m counting IPv4 subnets.

A main concern for operators that are about to adopt IPv6, is the lack of knowledge about the subject among their colleagues and customers, even though those colleagues and customers may have as good a no knowledge about IPv4.

A zone file grows large if it holds static PTR records for all addresses in a /32.

The medium-sized tshirt I got for my company having 4 star IPv6 RIPEness is a bit large for my five year old daughter to use as a nightie, and she explicitly refuses to have her picture taken in it.

In my company, as in so many others, we’ve often discussed how and when to adopt IPv6 in our installation, and without exactly putting dates on the checklist, I think we’ve got a pretty good overview of the task at hand.

After today, I feel a bit more prepared for taking it on.

Update, March 24:

I guess I was more persuasive today. IPv6: Act now – do it for the kids.

Jeg vil gerne betale det dobbelte for b�redygtig str�m

Wed, 12 Nov 2008 00:00:00 CET

Et hurtigt kig rundt p� et par elforsyningsselskabers websteder fort�ller, at omtrent 70-75% af den str�m vi danskere forsynes med, stammer fra fossile br�ndstoffer (kul, olie og naturgas). Under 15% stammer fra vand-, sol- eller vindenergi.

Nogle af forsyningsselskaberne tilbyder ordninger, hvor kunder kan k�be CO₂-kvoter svarende til deres forbrug, for p� den facon at “g�re tavlen ren” og indskr�nke sit emissionsfodaftryk.

Men hvis man gerne vil g� alternative veje - hvad g�r man s�?

Jeg bifalder bestemt, at deltagerne p� verdens klimatopm�der p� m� og f� kommer p� id�er, som skal vende vores kamikazekurs hen mod et m�l hvor verdens forbrug af fossile br�ndstoffer n�r et mere b�redygtigt leje. Men jeg vil gerne sl� helt fast, at jeg synes den nuv�rende linje og de hidtidige tiltag er alt, alt, alt for uambiti�se. Det er fint, at verdens mest forurenende nationer forpligter hinanden til kun at udlede s� og s� meget CO₂ pr. �r, men s� l�nge industriernes lobbyister f�r gjort kravene s� vattede som de er nu, er indsatsen n�rmest nyttesl�s.

Men pyt med det lige nu.

Jeg vil gerne betale mit elforsyningsselskab det dobbelte pr. kWh, hvis de til geng�ld vil forpligte sig til, at mit elforbrug udelukkende vil blive produceret af b�redygtige energikilder, uden at blive indregnet i den nuv�rende b�redygtige produktion. P� den m�de kan jeg som forbruger gl�de mig over at vide, at mit emissionsfodaftryk udlignes i virkeligheden - ikke bare p� papiret.

Hvem bliver de f�rste der skal have lov til at fordoble min elregning? Der er trods alt ikke nogen grund til at forpligte sig til at v�re lige s� uambiti�s som magthaverne.

Jeg har f�et nyt job

Wed, 29 Oct 2008 00:00:00 CET

Flittige l�sere vil vide, at afslutningen af mit studie er n�rt forest�ende. I den forbindelse luner det gevaldigt at vide, at man har noget at lave n�r man er f�rdig, og jeg er netop blevet ansat som systemadministrator hos et st�rre dansk webhotel med start den 1. december i �r.

Jeg vil hovedsageligt komme til at besk�ftige mig med drift, vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens serverpark, og de tjenester den betjener. Der l�gges stor v�gt p� brug af �bne systemer og standarder, s� p� det punkt bliver det meget nemt at f�le sig hjemme.

Jeg gl�der mig fantastisk til at komme i gang, og til at arbejde sammen med mine nye kolleger.

Normaltid - hvordan beholder vi den?

Sun, 26 Oct 2008 00:00:00 CEST

I dette indl�g har jeg ikke t�nkt mig at argumentere i forhold til sp�rgsm�let for eller imod sommertid. Det har jeg selv og talrige andre gjort ved adskillige tidligere lejligheder. Jeg synes sommertid b�r afskaffes, og jeg synes kun det kan g� for langsomt.

I stedet vil jeg gerne h�re nogle svar p� hvordan vi n�r dertil. Hvordan f�r vi afskaffet sommertiden?

Allerf�rst: hvem har bemyndigelsen? Er det folketinget? Er det videnskabsministeren? Dronningen? Jeg ved ganske enkelt ikke hvem der sidder p� myndigheden over Den Danske Tid, og f�r det er fastsl�et er det mildest talt vanskeligt at n� videre.

Dern�st: hvordan p�virker vi myndighedshaverne? Skal der laves fodarbejde i forhold til udarbjdelsen af et lovforslag? Skal et venligt stemt folketingsmedlem overtales til at kalde den rette minister i samr�d? Skal vi lave fakkeloptog p� R�dhuspladsen eller dele lakridser ud p� Christiansborg?

Slutteligt: hvordan f�r vi organiseret vores meningsf�ller? Der er en lang r�kke sp�rgsm�l der skal afd�kkes (udover de ovenst�ende). Er der overhovedet stemning for sommertidens afskaffelse i den brede befolkning? I modsat fald, hvorfor ikke? Hvilke tiltag er der allerede i gang p� omr�det? Er der lignende initiativer i gang p� europ�isk plan? Og s� videre, og s� videre.

Jeg ved der er foreninger af forskellig kaliber og seri�sitet som behandler sp�rgsm�let - mest kendt er nok Landsforeningen mod sommertid. Hvis der i nogle af disse forsamlinger er konkrete handlingsplaner i gang, vil jeg frygtelig gerne melde mig under fanerne, og om muligt hj�lpe til, at vi allesammen tr�kker i samme retning.

Hvis du kan svare p� et eller flere af mine sp�rgsm�l, er du mere end velkommen til at kommentere indl�gget herunder. Jeg gl�der mig til at h�re fra dig.

Det v�rste ved Open Source Days...

Sun, 28 Sep 2008 00:00:00 CEST

.. er at v�lge.

Efterh�nden som programmet er faldet p� plads for alvor de sidste uger, har jeg f�et udset mig en del indl�g som jeg ikke vil g� glip af. Problemet er selvf�lgelig, at nogle af disse indl�g foreg�r samtidig med hinanden.

Applied Copyleft vs. Open ID

Licensering af eksempelvis kildekode i open source sammenh�ng, kan v�re en kompleks st�rrelse, som mange synes er vanskelig at tage og f�le p�. Hvordan kan det afg�res om mine medmennesker har baseret deres arbejde p� kildekode jeg har skrevet? Hvem skal h�ndh�ve at de, i givet fald, udgiver deres software under samme licens som jeg har udgivet min? Og hvordan skal det foreg�? Jeg tror Martin von Haller Gr�nb�k er blandt landets bedste til at besvare den slags sp�rgsm�l, og jeg kunne rigtig godt t�nke mig at h�re hvad han har at sige.

Et f�nomen som OpenID har, for mig at se, et enormt potentiale - vel at m�rke hvis skidtet er lavet ordenligt. At holde styr p� flere og flere netidentiteter, adgangskoder og -metoder, bliver naturligvis vanskeligere og vanskeligere. Id�en med en “f�lles” autenticeringsmekanisme er tillokkende, men det siger sig selv, at man lige pludselig er langt mere blottet, hvis noget f�r fravristet �n sin digitale identitet.

Best Practices vs. Google Android

H�j kodekvalitet bliver vigtigere og vigtigere �r for �r, efterh�nden som flere og flere kritiske systemer overlades i automatikkens vold. Desv�rre er der p� mange fronter, en uheldig tilb�jelighed til, at der l�gges mere v�gt p� kvantitet end p� kvalitet, n�r det g�lder softwarefremstilling. Poul-Henning Kamp plejer at anl�gge et sundt livssyn i forhold til denne problemstilling, og s� er han i �vrigt sj�ldent kedelig at h�re p�.

Sm�, integrerede dimser dukker frem alle vegne. Hvorvidt de revolutionerer vores liv og levned, og g�r hverdagen lettere, skal jeg lade v�re usagt, men mange af dem er smarte og handy, og ingen kan vist l�ngere v�re i tvivl om, at den slags g�r som varmt br�d. Google har ogs� opdaget trenden, og har for nyligt lanceret Android, et styresystem til en lang r�kke forskellige sm� dimser. Det kunne v�re sjovt at se hvad det kan, og hvordan det fungerer.

Exherbo vs. Emacs on steroids

Den purunge linuxdistribution Exherbo lader til at have nogle kvikke hoveder i stald med nogle gode id�er, som m�ske kan skubbe lidt til opfattelsen af hvordan et linuxsystem kan og skal fungere. Udover at bes�ge deres stand i brugergruppeomr�det, er jeg sikker p� det kunne v�re sp�ndende at h�re Bryan �stergaard fort�lle om deres visioner og planer for fremtiden.

Emacs er den bedste teksteditor til Unix - end of story. Jeg er erkl�ret fan, og det er meget sj�ldent, at min laptop bliver t�ndt og slukket igen, uden at jeg har brugt Emacs undervejs. Jeg er sikker p� at det bliver mindst lige s� sp�ndende som det bliver underholdende, at h�re to gamle rotter - Peter Toft og Kenneth Geisshirt - fort�lle om nogle af deres yndlingsfif.

amavisd-new vs. Why formats matter

Spambek�mpelse er desv�rre en mere og mere omfattende videnskab, som kan gribes an med myriader af forskellige metoder. Nogle er effektive, andre er nyttesl�se. Nogle er simple, andre er komplicerede. D’herrer Hildebrandt og Koetter plejer at have ret godt styr p� deres SMTP-teori, og som LinuxForum 2007’s deathmatch med al �nskelig tydelighed ogs� afsl�rede, er spambek�mpelse dem heller ikke fuldst�ndig fremmed.

Kampen om kontorformater raser som aldrig f�r, og alligevel er forbl�ffende mange danskere fuldst�ndig ligeglade. Det h�rer ikke til sj�ldenhederne, at jeg modtager en .doc-fil som vedh�ftet fil i en email, n�r afsenderen �nsker at sende mig et billede, eller et excel-regneark n�r nogen �nsker at formidle en punktformet liste. Jeg er sikker p�, selvom det til tider er vanskeligt, at folk ikke g�r den slags for at genere mig, men simpelthen p� grund af manglende l�rdom. Til geng�ld mener jeg snart det m� v�re p� tide, at �vrigheden l�rer ikke at putte firkantede klodser i runde huller, og vice versa.

Dette er nogle af de dilemmaer jeg skal have l�st i l�bet af de n�ste par dage. Det til trods, gl�der jeg mig enormt til at opleve en masse sp�ndende, snakke med alle jer, og lade mig inspirere af alle mulige og umulige id�er.

Vi ses.

Nu er jeg snart klar

Mon, 01 Sep 2008 00:00:00 CEST

Jeg skriver hovedopgave for tiden. Det er sjovt, sp�ndende, og ind imellem d�dirriterende, og s�dan skal den slags nok v�re. Hvis alt g�r vel er jeg f�rdig som datamatiker lidt f�r 1. december - derefter flytter jeg tilbage til hovedstadsomr�det (n�sten), og s� gl�der jeg mig til at se hvilke udfordringer branchen byder p�.

Mit faglige forl�b har v�ret udm�rket, synes jeg. Jeg har f�et nogle tilfredsstillende karakterer, og jeg har haft undervisere med en, i min ydmyge vurdering, forbl�ffende datalogisk indsigt, nogle fra et akademisk synspunkt og andre fra et forretningsm�ssigt.

Hele uddannelsesforl�bet har v�ret baseret p� �bne systemer og �bne standarder, som jeg og en af mine undervisere fortalte om p� LinuxForum 2007, og det har givet mig og mine medstuderende en noget anderledes tilgangsvinkel til det meste af vores pensum.

Sidel�bende med mit studie har jeg v�ret s� heldig at have studiejob i en hostingvirksomhed, hvor jeg b�de har f�et lov at f� fingre i systemadministration, etablering og udrulning samt driftsvagtordningen. Jeg har ogs� v�ret en del af it-driften p� min uddannelse, hvor jeg har f�et pr�vet kr�fter med lidt af hvert udi netv�rksservices, infrastruktur og planl�gning.

I h�b om at f� lov til at promovere mig selv lidt i forbindelse med mit forest�ende jobkiggeri, har jeg strikket webstedet http://jespernyerup.dk/ sammen. Her har jeg samlet de oplysninger jeg mener kan v�re relevante, hvis nogen skulle overveje om jeg kunne passe ind i deres virksomhed. Kig endelig, hvis det p� nogen facon har interesse for dig, eller nogen du kender.

Jeg gl�der mig til at h�re fra dig.