Jeg har fået nyt job

Flittige læsere vil vide, at afslutningen af mit studie er nært forestående. I den forbindelse luner det gevaldigt at vide, at man har noget at lave når man er færdig, og jeg er netop blevet ansat som systemadministrator hos et større dansk webhotel med start den 1. december i år.

Jeg vil hovedsageligt komme til at beskæftige mig med drift, vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens serverpark, og de tjenester den betjener. Der lægges stor vægt på brug af åbne systemer og standarder, så på det punkt bliver det meget nemt at føle sig hjemme.

Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang, og til at arbejde sammen med mine nye kolleger.