RIPE NCC IPv6 course

I attended RIPE NCC‘s “IPv6 for LIRs”:http://www.ripe.net/lir-services/training/courses/ipv6 training course today, and it was both enjoyable and interesting.

The technical level wasn’t very high - as expected from the course outline - but it was a nice opportunity to actually spend some time writing an address plan, talking about transition strategies, and all in all getting rid of some of those irrational anxieties one tend to have about breaking the internet during the adoption of IPv6. On top of this, it’s always nice to see familiar faces, not to mention getting a bit familiar with new ones. Our trainers seemed very competent, and were pleasant company throughout the day.

A few points made and lessons learned:

  • I’m not as fluent in doing mind conversions between binary and hexadecimal as I am between binary and decimal, when I’m counting IPv4 subnets.

  • A main concern for operators that are about to adopt IPv6, is the lack of knowledge about the subject among their colleagues and customers, even though those colleagues and customers may have as good a no knowledge about IPv4.

  • A zone file grows large if it holds static PTR records for all addresses in a /32.

  • The medium-sized tshirt I got for my company having “4 star IPv6 RIPEness”:http://ripeness.ripe.net/4star/DK.html is a bit large for my five year old daughter to use as a nightie, and she explicitly refuses to have her picture taken in it.

In my company, as in so many others, we’ve often discussed how and when to adopt IPv6 in our installation, and without exactly putting dates on the checklist, I think we’ve got a pretty good overview of the task at hand.

After today, I feel a bit more prepared for taking it on.

Update, March 24:

I guess I was more persuasive today. IPv6: Act now - do it for the kids.

IPv6: Act now - do it for the kids.

Jeg vil gerne betale det dobbelte for bæredygtig strøm

Et hurtigt kig rundt på et par elforsyningsselskabers websteder fortæller, at omtrent 70-75% af den strøm vi danskere forsynes med, stammer fra fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas). Under 15% stammer fra vand-, sol- eller vindenergi.

Nogle af forsyningsselskaberne tilbyder ordninger, hvor kunder kan købe CO2-kvoter svarende til deres forbrug, for på den facon at “gøre tavlen ren” og indskrænke sit emissionsfodaftryk.

Men hvis man gerne vil gå alternative veje - hvad gør man så?

Jeg bifalder bestemt, at deltagerne på verdens klimatopmøder på må og få kommer på idéer, som skal vende vores kamikazekurs hen mod et mål hvor verdens forbrug af fossile brændstoffer når et mere bæredygtigt leje. Men jeg vil gerne slå helt fast, at jeg synes den nuværende linje og de hidtidige tiltag er alt, alt, alt for uambitiøse. Det er fint, at verdens mest forurenende nationer forpligter hinanden til kun at udlede så og så meget CO2 pr. år, men så længe industriernes lobbyister får gjort kravene så vattede som de er nu, er indsatsen nærmest nyttesløs.

Men pyt med det lige nu.

Jeg vil gerne betale mit elforsyningsselskab det dobbelte pr. kWh, hvis de til gengæld vil forpligte sig til, at mit elforbrug udelukkende vil blive produceret af bæredygtige energikilder, uden at blive indregnet i den nuværende bæredygtige produktion. På den måde kan jeg som forbruger glæde mig over at vide, at mit emissionsfodaftryk udlignes i virkeligheden - ikke bare på papiret.

Hvem bliver de første der skal have lov til at fordoble min elregning? Der er trods alt ikke nogen grund til at forpligte sig til at være lige så uambitiøs som magthaverne.

Jeg har fået nyt job

Flittige læsere vil vide, at afslutningen af mit studie er nært forestående. I den forbindelse luner det gevaldigt at vide, at man har noget at lave når man er færdig, og jeg er netop blevet ansat som systemadministrator hos et større dansk webhotel med start den 1. december i år.

Jeg vil hovedsageligt komme til at beskæftige mig med drift, vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens serverpark, og de tjenester den betjener. Der lægges stor vægt på brug af åbne systemer og standarder, så på det punkt bliver det meget nemt at føle sig hjemme.

Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang, og til at arbejde sammen med mine nye kolleger.

Normaltid - hvordan beholder vi den?

I dette indlæg har jeg ikke tænkt mig at argumentere i forhold til spørgsmålet for eller imod sommertid. Det har jeg selv og talrige andre gjort ved adskillige tidligere lejligheder. Jeg synes sommertid bør afskaffes, og jeg synes kun det kan gå for langsomt.

I stedet vil jeg gerne høre nogle svar på hvordan vi når dertil. Hvordan får vi afskaffet sommertiden?

Allerførst: hvem har bemyndigelsen? Er det folketinget? Er det videnskabsministeren? Dronningen? Jeg ved ganske enkelt ikke hvem der sidder på myndigheden over Den Danske Tid, og før det er fastslået er det mildest talt vanskeligt at nå videre.

Dernæst: hvordan påvirker vi myndighedshaverne? Skal der laves fodarbejde i forhold til udarbjdelsen af et lovforslag? Skal et venligt stemt folketingsmedlem overtales til at kalde den rette minister i samråd? Skal vi lave fakkeloptog på Rådhuspladsen eller dele lakridser ud på Christiansborg?

Slutteligt: hvordan får vi organiseret vores meningsfæller? Der er en lang række spørgsmål der skal afdækkes (udover de ovenstående). Er der overhovedet stemning for sommertidens afskaffelse i den brede befolkning? I modsat fald, hvorfor ikke? Hvilke tiltag er der allerede i gang på området? Er der lignende initiativer i gang på europæisk plan? Og så videre, og så videre.

Jeg ved der er foreninger af forskellig kaliber og seriøsitet som behandler spørgsmålet - mest kendt er nok Landsforeningen mod sommertid. Hvis der i nogle af disse forsamlinger er konkrete handlingsplaner i gang, vil jeg frygtelig gerne melde mig under fanerne, og om muligt hjælpe til, at vi allesammen trækker i samme retning.

Hvis du kan svare på et eller flere af mine spørgsmål, er du mere end velkommen til at kommentere indlægget herunder. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Det værste ved Open Source Days…

.. er at vælge.

Efterhånden som programmet er faldet på plads for alvor de sidste uger, har jeg fået udset mig en del indlæg som jeg ikke vil gå glip af. Problemet er selvfølgelig, at nogle af disse indlæg foregår samtidig med hinanden.

Applied Copyleft vs. Open ID

Licensering af eksempelvis kildekode i open source sammenhæng, kan være en kompleks størrelse, som mange synes er vanskelig at tage og føle på. Hvordan kan det afgøres om mine medmennesker har baseret deres arbejde på kildekode jeg har skrevet? Hvem skal håndhæve at de, i givet fald, udgiver deres software under samme licens som jeg har udgivet min? Og hvordan skal det foregå? Jeg tror Martin von Haller Grønbæk er blandt landets bedste til at besvare den slags spørgsmål, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad han har at sige.

Et fænomen som OpenID har, for mig at se, et enormt potentiale - vel at mærke hvis skidtet er lavet ordenligt. At holde styr på flere og flere netidentiteter, adgangskoder og -metoder, bliver naturligvis vanskeligere og vanskeligere. Idéen med en “fælles” autenticeringsmekanisme er tillokkende, men det siger sig selv, at man lige pludselig er langt mere blottet, hvis noget får fravristet én sin digitale identitet.

Best Practices vs. Google Android

Høj kodekvalitet bliver vigtigere og vigtigere år for år, efterhånden som flere og flere kritiske systemer overlades i automatikkens vold. Desværre er der på mange fronter, en uheldig tilbøjelighed til, at der lægges mere vægt på kvantitet end på kvalitet, når det gælder softwarefremstilling. Poul-Henning Kamp plejer at anlægge et sundt livssyn i forhold til denne problemstilling, og så er han i øvrigt sjældent kedelig at høre på.

Små, integrerede dimser dukker frem alle vegne. Hvorvidt de revolutionerer vores liv og levned, og gør hverdagen lettere, skal jeg lade være usagt, men mange af dem er smarte og handy, og ingen kan vist længere være i tvivl om, at den slags går som varmt brød. Google har også opdaget trenden, og har for nyligt lanceret Android, et styresystem til en lang række forskellige små dimser. Det kunne være sjovt at se hvad det kan, og hvordan det fungerer.

Exherbo vs. Emacs on steroids

Den purunge linuxdistribution Exherbo lader til at have nogle kvikke hoveder i stald med nogle gode idéer, som måske kan skubbe lidt til opfattelsen af hvordan et linuxsystem kan og skal fungere. Udover at besøge deres stand i brugergruppeområdet, er jeg sikker på det kunne være spændende at høre Bryan Østergaard fortælle om deres visioner og planer for fremtiden.

Emacs er den bedste teksteditor til Unix - end of story. Jeg er erklæret fan, og det er meget sjældent, at min laptop bliver tændt og slukket igen, uden at jeg har brugt Emacs undervejs. Jeg er sikker på at det bliver mindst lige så spændende som det bliver underholdende, at høre to gamle rotter - Peter Toft og Kenneth Geisshirt - fortælle om nogle af deres yndlingsfif.

amavisd-new vs. Why formats matter

Spambekæmpelse er desværre en mere og mere omfattende videnskab, som kan gribes an med myriader af forskellige metoder. Nogle er effektive, andre er nyttesløse. Nogle er simple, andre er komplicerede. D’herrer Hildebrandt og Koetter plejer at have ret godt styr på deres SMTP-teori, og som LinuxForum 2007’s deathmatch med al ønskelig tydelighed også afslørede, er spambekæmpelse dem heller ikke fuldstændig fremmed.

Kampen om kontorformater raser som aldrig før, og alligevel er forbløffende mange danskere fuldstændig ligeglade. Det hører ikke til sjældenhederne, at jeg modtager en .doc-fil som vedhæftet fil i en email, når afsenderen ønsker at sende mig et billede, eller et excel-regneark når nogen ønsker at formidle en punktformet liste. Jeg er sikker på, selvom det til tider er vanskeligt, at folk ikke gør den slags for at genere mig, men simpelthen på grund af manglende lærdom. Til gengæld mener jeg snart det må være på tide, at øvrigheden lærer ikke at putte firkantede klodser i runde huller, og vice versa.

Dette er nogle af de dilemmaer jeg skal have løst i løbet af de næste par dage. Det til trods, glæder jeg mig enormt til at opleve en masse spændende, snakke med alle jer, og lade mig inspirere af alle mulige og umulige idéer.

Vi ses.